Page 74 - Bogen_indhold
P. 74

11.7  BB Electronics


           Selvom det ikke passede med Ericssons strategi at sprede produktionen over for mange
           leverandører, lykkedes det alligevel at få accept fra toppen af Ericsson på at finde en fabrik
           som var bedre egnet til Diax produkterne. Vi skal huske at Diax på dette tidspunkt, sidst
           i 90’erne, stadig var et produktselskab indenfor Ericsson koncernen, med ansvar for egen
           profit & loss, investeringer osv. Derfor var det vigtigt for Diax at have indsigt i, og ligefrem
           kontrol over, ordrer, leverancer, fakturering, reparationer under garanti osv. Dette var en
           væsentlig del af baggrunden for at lede efter en ny producent.

           I januar 2000 besøgte Jørgen Yde og Per Kærgård BB Electronics i Horsens, og i april
           startede produktionen op der. Det gik forholdsvist hurtigt og indtrykket bredte sig snart, at
           her havde man fundet en partner der var i stand til at arbejde med den komplekse produkt-
           portefølje som Diax havde. I 2001 blev der leveret produkter fra BB Electronics svarende
           til en omsætning på 700 millioner svenske kroner. Der blev leveret GSP produkter og
           reservedele fra BB indtil 2007.



           11.8  Elcoteq

           Da Diax skulle finde en producent til EDA, blev det ud fra det forventede volumen bestemt,
           at BB ikke var den rette. Valget faldt på Elcoteq, som må antages at have været særdeles
           motiveret af den fremskrivning af salgsvolumen som blev fremlagt. Der cirkulerer en anek-
           dote med nogenlunde denne ordlyd: Man stod med de første EDA prototyper i hånden - et
           par plast-skaller med nogle printkort imellem. Det lignede overhovedet ikke nogen af de
           almindelige systemer, som Ericsson var vant til at levere. Det lignede derimod - en
           mobiltelefon. Derfor så man sig om efter en producent med forstand på sådanne, og det
           havde Elcoteq.
           Elcoteq i Tallin har produceret samtlige 12 millioner linier EDA, som er leveret indtil 2010.
           Samarbejdet har fungeret fint, blandt andet fremhæves NPI (New Product Introduction) for
           at være effektiv. Fabrikkens ”yield”, altså % -delen af produkterne der produceres fejlfrit,
           har som regel været som den skulle være. Produktionen nåede ved spidsbelastning op på
           25.000 printkort per uge.

           I 2009 valgte Ericsson at købe en del af Elcoteqs fabrik i Tallinn. Den fik navnet Ericsson
           Eesti. Baggrunde var at Elcoteq havde økonomiske problemer, og købet skete for at sikre
           kontinuitet i leveringen af de vigtige BroadBand Access produkter.







                                                                             73
   69   70   71   72   73   74   75   76   77   78   79