Page 79 - Bogen_indhold
P. 79

Wipro og TCS (Tata Consultancy Services). Man ønskede ikke at placere alle æggene i én
           kurv, derfor to firmaer. Til gengæld var det vigtigt at de hver især kunne opnå kompetence,
           og derfor ikke skulle sprede deres indsats for bredt. Resultatet blev at PDMS afdelingen,
           som udviklede EMP og PEM management software, entrerede med TCS, mens PDEA, som
           udviklede DSL noderne, benyttede sig af Wipro.

           Udover Wipro og TCS, som bestemt var de største underleverandører af udviklingsarbejde,
           brugte man også Aricent fra Indien samt, frem til 2009, Tieto Enator, det tidligere Erics-
           son Telebit, i Århus. Mandator, senere Fujitsu Services, leverede nogle få projektledere og
           software folk.

           Den fornuftige strategi var, at udvikling indenfor kerneområderne altid skulle forblive i
           Ericsson, mens andre områder kunne lægges ud til underleverandørerne. Indledningsvis fik
           TCS og Wipro derfor til opgave at udvikle automatiseret test af EDA, EMP og PEM noder
           og systemer. Senere fik begge firmaer også egentlige udviklingsopgaver, primært software.
           Wipro fik også ansvar for hardware udviklingsopgaver samt i et enkelt tilfælde et komplet
           projekt. Det var EDN 524, en 24 ports POTS access node som blev releaset i EDA 4.2 i
           2009.
           Diax blev formentlig det udviklingscenter i Ericsson med den største andel af udviklingen
           lagt ud til underleverandører. På det højeste var der omkring 130 personer beskæftiget hos
           TCS og Wipro, og set i forhold til de 200 ansatte i Struer var det ganske mange. Det er ikke
           enkelt at få succes med at bruge underleverandører til komplekse tekniske udviklingsopga-
           ver. Masser af konsulenter tjener gode penge på at hjælpe firmaer på dette område. Når man
           har så stor en andel lagt ud, som Diax havde, kræver det en særlig indsats. Af de ting, der
           blev gjort for at sikre god koordinering og kvalitet, kan her nævnes: Der blev holdt jævnlige
           styregruppemøder med hvert af konsulentfirmaerne, hvor cheferne fra Diax gav firmae-
           rne feedback på deres indsats, og forbedringer blev diskuteret. Der var tilsat dedikerede
           personer fra Diax som koordinatorer mod hver af underleverandørerne; disse koordinatorer
           havde så de rette kontakter og kunne følge direkte op på arbejdet. Der var altid et antal
           medarbejdere fra hvert af konsulentfirmaerne placeret hos Diax i Struer. Fra omkring 2008
           begyndte man at indskrænke antallet af firmaer som leverede udviklingsydelser til Ericsson,
           så i 2010 var det primært Wipro, TCS og Aricent.



           12.5  HW udvikling

           Der er en stærk hardware-kultur på Diax, som formentlig har sin baggrund i de strikse krav
           som blev stillet til Dikon produktet fra begyndelsen. Produktet skule jo kunne holde til et
           barsk miljø, og være meget driftsikkert. En anden faktor er nok Axel Frank Jensen som kom
           til firmaet i firserne fra en stilling som professor på Danmarks Tekniske Højskole, DTH,


           78
   74   75   76   77   78   79   80   81   82   83   84