Page 66 - Bogen_indhold

Udviklingen af R2 fandt sted i 2004, parallelt med arbejdet i UMA Forum, hvor der længe
var debat om to grundlæggende arkitekturer for UMA. Dette var til dels påvirket af at
Bluetooth udviklingen var kørt lidt træt, og WiFi derimod stod stærkt på den tekno-politiske
scene. WiFi var ved at blive meget populært som trådløs forbindelse mellem Pc’en og
bredbåndsnetværket – det som er standardløsningen i de fleste hjem i dag. Det endte med at
blive en løsning hvor UMA kunne anvende alle disse WiFi access points, som derfor skulle
være helt transparente for UMA signaleringen. Dette var ganske forskelligt fra Ericssons
løsning, og på falderebet besluttede British Telecom sig til at gå efter den UMA definerede
løsning, og Mobile@Home projektet måtte øjeblikkeligt sadle om.

UMA løsningen bevirkede at HBSen faldt ud af løsningen, idet meningen var at bruge de
WiFi access punkter som industrien allerede kunne levere. Det bevirkede også at der skulle
designes en slagkraftig IP sikkerhedsløsning, og det var faktisk dette der blev brugt mest tid
på at specificere i UMA.

9.10 R3- R4

Mobile@Home R3 og R4 var fokuseret på at opnå større kapacitet i nettet samt at udvikle
en lang række features som var krævet af operatører som France Telecom/Orange og
Rogers, blandt andet for at understøtte hand-over, GPRS, bedre celleplanlægning,
positionering af abonnenterne osv.

65