Page 62 - Bogen_indhold
P. 62
R1 som skulle kunne sælges og leveres til operatører. På det tidspunkt mente man ikke at
der skulle udvikles ny applikationer på AXE platformen, som jo var af den kredsløbskob-
lede generation, så derfor skulle HBSC’en baseres på Cello platformen. Den Cello-baserede
HBSC skulle ligesom HBSen udvikles på Diax, og analysearbejdet gik i gang.
I begyndelsen af 2001 blev det besluttet at Mobile@Home skulle forstærkes på salgsområ-
det, og Stephan Neuert fra Tyskland blev ansat som leder for dette. Hans kone, Charlotte,
ville gerne hjem til Idom, så det passede jo fint. Stephan kom de næste seks år til at spille en
stor og aktiv rolle i markedsføringen af Mobile@Home i hele verden.
9.4 Mobile@Home navnet
Det blev hurtigt klart at ”FMC” ikke var velegnet som navn for en så nyskabende løsning,
så forfatteren lavede sin egen brainstorm og kom frem til en kombination af ’mobile’ og
’home’, og dengang hvor “dot-com boblen” endnu ikke var bristet, var det smart at sætte et
@ ind alle steder for at vise at man var med på noderne; altså blev det Mobile@Home. Der
blev udtaget en varemærkebeskyttelse på navnet, som så vidt vides stadig bliver opretholdt.
Et logo blev også lavet, med den standardiserede Ericsson Sans skrifttype:
Navnet Mobile@Home var let at huske og blev ret hurtigt kendt. Det gav i øvrigt anledning
til lidt besvær – en stor, tysk telecom leverandør forsøgte at bruge navnet til en trådløs PBX
løsning, og den amerikanske operatør, T-Mobile, som havde en bredbåndsløsning kaldet @
Home, fik af Ericsson lov til at bruge Mobile@Home som navn på deres tjeneste (selvom
de desværre endte med ikke at købe Ericssons Mobile@Home produkt).
9.5 Standardisering
Standardisering kan lyde som et tørt emne, men de EDA og Mobile@Home folk, der har
deltaget i den slags arbejde, kan bevidne at der er tale om et spændende og særdeles ud-
fordrende område, hvis udkomme kan have enorme konsekvenser for firmaet.
Som nævnt ovenfor, er mobiltelefonen jo en aktiv del af det mobile netværk, og derfor
også af Mobile@Home konceptet. Derfor skulle den også have speciel software til at
håndtere GSM tjenesterne via Bluetooth radiosnittet. Det stod hurtigt klart, at mobiltele-
61