Page 61 - Bogen_indhold

Ravnborg, lige hjemkommet fra et år hos Ericsson i Bukarest. Af centrale personer fra
Future Lab kan nævnes Jari Vikberg og Tomas Nylander, som senere skulle deltage i hele
Mobile@Home programmets levetid.
Opgaverne blev fordelt således at Future Lab folkene skulle bygge en prototype HBSC,
baseret på den AXE de havde i forvejen, og Diax folkene skulle bygge HBSen og skrive
software til en Ericsson mobiletelefon. HBSen skulle baseres på den ovenfor nævnte PNP
boks, og man tog kontakt til Ericssons mobiltelefondivision for at indlede samarbejdet
omkring telefonen (dette var før Sony-Ericsson selskabet blev dannet).

Der var ingen tvivl om at projektet var inde på et helt nyt område, som ikke var blevet
forsøgt før, eller var dækket af standarder. Deltagerne fra Stockholm og Struer sad sammen
lange møder for at finde ud af hvordan systemet skulle fungere, hvilke signaler skulle flyde
når en HBS skulle kobles på HBSC’en, når et kald skulle oprettes, når telefonen flyttede
sig ud af HBS’ens radiodækning… Det var en spændende periode, som kaldte på al den
viden og kreativitet, som deltagerne havde – men også på viden som de ikke havde endnu.
I samme periode arbejdedes der med at udbygge forbindelserne til Bluetooth udviklingsen-
heden i Lund, telefondivisionen, også i Lund, PNP projektet i Aalborg samt til en gruppe
hos Ericsson i Rijen, Holland, som stod for Bluetooth implementeringen i telefonerne.
Dette var ofte svært, for mange af disse enheder var ganske fokuserede på deres egen mål,
og så ikke umiddelbart nogen interesse i at støtte et så vanvittigt projekt, som at køre GSM
trafik via bredbånd og Bluetooth.

Det var jo vigtigt at kunne teste hele Mobile@Home systemet på Diax, så til dette formål
indkøbte Sam Ravnborg et lettere forældet, men komplet og funktionsdygtigt system
bestående af en MSC og en BSC fra et andet Ericsson design center. Prisen var vistnok
et par flasker whisky, men det kostede et par hundrede tusind at få det transporteret og
installeret i kælderen.

Allerede tidligt blev Mobile@Home vant til ganske megen modvind internt i Ericsson
koncernen. Nogen af indvendingerne gik på at Bluetooth var uegnet til at overføre telefoni,
at rækkevidden var for ringe osv. Andre gik på at det ville være for dyrt at stille HBS’er
op i alle hjemmene, andre igen på at forretningsmodellerne ikke kunne bringes til at passe
til den virkelige verden. Mobile@Home gruppen, som i slutningen af 2000 bestod af både
udvikling, product management og markedsføring, arbejdede intenst med at finde løsninger
på alle disse indvendinger. Samtidigt var Mobile@Home dog en spændende og helt ny
løsning, som der var enorm interesse for at høre om, både internt i Ericsson og udenfor.

Samtidig med at Mobile@Home folkene i Struer og Stockholm arbejde på at definere
systemets funktion og signaleringsprotokoller og bygge en prototype der skulle bevise at
løsningen kunne holde vand, var det besluttet at begynde udviklingen af et Mobile@Home

60