Page 44 - Bogen_indhold

8 EDA 1200 evolutionen

Så kom der gang i udviklingen af EDA. I begyndelsen hed projektet Diesel (det lyder jo
lidt som DSL på engelsk) og forslaget var at kalde produktet det same. Men produkter i
Ericsson skulle dengang have lange og beskrivende navne, som for eksempel Ethernet DSL
Access. Senere blev det forkortet til ”EDA”, og først i 2006 kom ”1200” til.

De grundlæggende krav, som kom til at påvirke EDA produktets udvikling, var:

• Produktet skulle i ét og alt være tænkt til salg, produktion og installation i meget stort .....
volumen. Det skulle være billigt og let at producere, og enkelt at installere og sætte i
drift.

• Teknologien skulle være baseret på Ethernet i stedet for ATM. Ericsson satsede på at
Ethernet, som var mest kendt fra ”kontor-IT”, kunne anvendes til at bygge tele-
kommunikationsudstyr, og til lavere pris. Det var en mulighed for at overhale alle
konkurrenterne, som fulgte standarderne og derfor havde ATM baserede DSL løsninger.

Ericsson skabte betegnelsen ”Public Ethernet” som overskrift for den innovation, man
dermed bragte frem i bredbåndsverdenen. Betegnelsen ”public” kom fra ”public
telephony”, altså telefoni for det generelle marked. Man håbede at ordet public ville give
associationer til den kvalitet og pålidelighed som man kendte fra dette område.

• Produktet skulle tillade at man installerede bredbånd på 100 % af linierne i hver MDF . ..
Abonnenterne skulle så kunne skiftes over fra gammeldags telefoni til moderne bredbånd
styret fra management systemet.

Dette ledte til ideen om at montere systemet i selve MDF’en, som igen førte til designet
af hele EDA systemkonceptet – temperaturbestandig elektronik, pakket ind i robuste
plastæsker. Der var intet bekosteligt back-plane, i stedet anvendtes Ethernet til alle
forbindelser i systemet.

Efter kort tid kunne man se, at ideen med at montere EDA boksene i MDF’en ikke holdt i
praksis. Der var tekniske vanskeligheder; flere forskellige typer af MDF med forskellige
mål og tolerancer, vægten af EDA boksene var større end MDF’erne kunne bære, og så
videre. Men der var også andre grunde; operatørerne var ikke parat til at acceptere ”skrøbe-
lig” elektronik i MDF’en, som typisk var kabelfolkenes område, og man kunne heller ikke
se et business case i at installere hundrede procent bredbånd mod forventning om snarlig og
kraftig stigning i abonnementer. Det var jo, må vi igen huske, før YouTube og FaceBook…

43