Page 48 - Bogen_indhold
P. 48
8.2 Release 1.1
Mens EDA 1.1 og 1.2 blev udviklet udspandt der sig en stor diskussion i access-industrien
mellem ATM-traditionalisterne og Ethernet-rebellerne. ATM er jo en pakke-koblet transmis-
sionsform som er specificeret og udviklet i samarbejde mellem telekommunikations-
operatører og -udbydere. Denne teknologi er derfor optimeret til at kunne leve op til de
traditionelle krav om forudsigelig kvalitet og mulighed for overvågning af alle forbindelser
og tjenester. Ethernet, derimod, er primært udviklet til hurtig og billig datatransmission,
er ikke umiddelbart velegnet til telefoni, og blev måske set lidt ned på som ”kontor-IT” af
hardcore telecom-folk. Quality-of-Service (QoS) var især et emne der blev diskuteret meget
– kunne man virkelig have tiltro til et kontordatasystem som basis for at levere tjenester i
en kvalitet som man kunne være bekendt at sælge til abonnenter (som man i øvrigt snart
begyndte at kalde kunder, da flere og flere af operatørernes folk fik sig en MBA)?
EDA folkene gik ivrigt ind i debatten og måtte også erkende at Ethernet teknologien nok
godt kunne forbedres. Blandt andet beskrev man en funktion ved navn MAC Forced
Forwarding, som senere blev til et patent.
EDA 1.1 havde PRA i første kvartal af 2003 og indeholdt en ti-liniers DSLAM, EDN 110
og tilsvarende filter, EFN 110.
8.3 Release 1.2
Man havde jo anvendt sig af en Ethernet switch fra Extreme i de tidlige releases, men det
var en del af produktstrategien at have egne switche som en integreret del af løsningen.
Dette var dels for at kunne levere en komplet Ericsson løsning med verificeret kvalitet og
funktion, men naturligvis også for at sikre denne omsætning for firmaet. Der blev derfor
lavet en make-or-buy analyse som anbefalede at der blev fundet en partner, som kunne
udvikle og producere Ethernet switche under Ericsson navnet. Firmaet Accton fra Taiwan
leverede sådanne produkter til andre firmaer, og de endte med at få opgaven med at udvikle
den første (og alle de senere) EDA Ethernet Switche, ESN 310.
EDA 1.2 kom derfor til at indeholde ESN 310 samt to ny produkter, EXN 401 og EXN 402.
Disse konverterede mellem ATM og Ethernet hvilket var nødvendigt for at kunne forbinde
EDA til de mange eksisterende net baseret på ATM.
47