Page 42 - Bogen_indhold

var megen snak om at man nu kunne gøre med hastigheder i Gigabit området på Ethernet,
og derfor besluttedes det at anvende Etnernet i stedet for ATM til at forbinde de små DSL
bokse.

Projektet havde TG1 i April og TG2 i August 2000, og blev i øvrigt hold fuldstændigt
hemmeligt efter ønske fra Ove Anebygd. Han var interesseret i at holde både konkurrenter,
kunder, og såmænd også store dele af Ericsson i uvidenhed om dette, idet tanken var helt
at afløse de eksisterende produkter med det ny koncept hvis det viste sig at holde vand.
Indtil dette var bevist, ønskede Ove Anebygd ikke at andre skulle gøre sig bekymringer –
dette var måske en smule overdramatiseret, men hemmeligheden omkring projektet var en
væsentlig del af den aura og motivation der var omkring det.
Indtil 2000 havde Diax solgt GSP produkter med en transferpris/licensaftale. Dette princip
blev helt opgivet med Diesel og senere produkter, Diax blev fra da af et ”rent” design
center, bedre tilpasset måden hvorpå resten af Ericsson arbejder. Rationalet var at Ericssons
succes på bredbåndsområdet ikke skulle begrænses af hvor meget Diax kunne tjene på GSP
produkter – der skulle investeres ordentligt, og der skulle tænkes volumen og masseproduk-
tion i alle projektets aspekter!

DSL projektet gik i gang med hardware, mekanik og software udvikling, blandt andet til
et management system, som senere blev til PEM, Public Ethernet Manager. Man brugte
mange kræfter på at finde de rigtige teknologileverandører til projektet (ganske som man
gjorde ved DIKON 20 år tidligere).
På DSL chip set området havde Ericsson været i tæt samarbejde med Texas Instruments
igennem mange år, de ATM baserede AnX bredbåndssystemer var baseret på denne lev-
erandørs produkter. Der var en række møder med TI, men det var et væsentligt krav fra
Ericsson, at man ville kunne skrive sine egne protokoller til DSL, og det var TI ikke indstil-
let på. Dette var et krav som især var fremført af nogle af Ericssons bredbåndsveteraner
Albin Johansson og Henrik Almeida fra access laboratoriet, hvor man nærmest drev grund-
forskning i bredbåndsteknik. Begge de to var nøglepersoner gennem hele udviklingen af
EDA. Albin Johansson introducerede da BroadCom som var interesserede i at vippe TI af
pinden som leverandør til Ericsson, og derfor var fleksible at forhandle med. BroadCom
erklærede i øvrigt at de havde DSL chip sets som var skræddersyet til Ethernet; dette viste
sig senere at være et løfte afgivet alt for tidligt, men var også et godt argument for valget.
BroadCom og Ericsson har i de seneste 10 haft et udmærket samarbejdet til begges fordel.

På software området blev der indledt et strategisk samarbejde med Wind River som kunne
levere en Ethernet switching protokol som der var behov for i EDA/Diesel produkterne. Der
var – naturligvis, vil man bagefter altid kunne sige – store problemer med at implementere
og modne WindRiver softwaren på de første EDA produkter, men det er lykkedes; og også
med denne leverandør har der været et langvarigt partnerskab.

41