Page 38 - Bogen_indhold
P. 38

6  Zenith projektet


           Zenith og anden generation BeeWIP beskrives her, for selv om projektet blev stoppet ved
           TG1 og produktet aldrig blev realiseret, fik det stor betydning for Diax. Det var et koncept
           der var rettet fremad mod IP og fungerede som en teknologisk overgang mellem DIKON og
           EDA generationerne.

           I foråret 2000 var Diax nær ved at release R1 af det BeeWIP system som var fremtaget i
           samarbejde med BreezeCom i Israel. Datoen for R1 release var sat til 1. Maj, og man var
           i gang med at diskutere funktionerne i R2 releasen. Der var dialog med flere kunder som
           var interesserede i at levere bredbånd trådløst til deres kunder, formentlig hovedsageligt i
           forretningssegmentet.

           Samtidigt med dette startede Ericsson arbejdet med at analysere et helt nyt BeeWIP system,
           det ”rigtige”, baseret helt på Ericsson teknologi, og med en række forbedringer: Det skulle
           være et rigtig ”carrier-class” system, baseret på en robust telekommunikationsplatform; der
           skulle være meget mere båndbredde til rådighed per antenne-sektor, der skulle være
           mulighed for Ipv6 og QoS for forskellige typer service; abonnent-enheden skulle kunne
           installeres af brugeren selv og endda fungere indendørs også; radiogrænsesnittet skulle være
           standardiseret. Vi kan nu i 2010 se, at ideerne og kravene til anden generations BeeWIP
           systemet faktisk er opfyldt af de 3G og LTE systemer, som Ericsson i dag kan tilbyde – og
           dertil mobilitet, som jo aldrig var meningen med BeeWIP.

           Der var tre væsentlige dele i det ny BeeWIP system, en base station, et management system
           og forskellige abonnentenheder. Diax fik ansvaret for basestationen og management system-
           et. Dette projekt, kaldet Zenith, startede med omkring 20 personer hos Diax og forventnin-
           gen var at dette ville stige til omkring 45. Planen var at TG1 skulle tages i december 2001;
           der var planlagt tre releases med et halvårs afstand, den første i Q1 2002.

           En forstudierapport undersøgte kravene til basestationen og fandt, at blandt de tre alterna-
           tiver Tigris, Cello og GEM, var Cello den bedste platform for en BeeWIP basestation.

           (Tigris var et system fra firmaet ACC, som Ericsson købte i 90’erne, GEM (Generic Erics-
           son Magazine) var et (blandt mange) forsøg på at lave én standardplatform for mange app-
           likationer i Ericsson mens Cello var navnet på den platform, som i dag anvendes for mange
           af komponenterne i Ericssons 3G system.  Mobile@Home projektet var også under opstart i
           år 2000, der var planen ligeledes at anvende Cello til den central enhed i konceptet. Det var
           en del af strategien for Diax i begyndelsen af det ny årtusinde at opnå solid kompetence på
           Cello platformen. Baggrunden for dette var dels at Cello generelt sås som fremtidens vin-
           dende platform (trods svære børnesygdomme...) idet den var en del af 3G satsningen; dels


                                                                             37
   33   34   35   36   37   38   39   40   41   42   43