Page 35 - Bogen_indhold

I 1994 var forfatteren, daværende Diamux projektleder, på rundtur til de forskellige Erics-
son salgskontorer i Kina. Dette skete i forlængelse af et salgsseminar der var arrangeret i
Guangjou, som havde til formål at støtte salget af Ericssons access-løsninger, blandt disse
Diamux. Under en taxi-tur afslørede en RSS Product Manager, Michael Arnsten, at der var
planer om at udvikle et helt nyt ”100 % Ericsson” fleksibelt access system som skulle hedde
Access-M. Der var dog tyst på dette område et par år, indtil det blev klart at systemet fak-
tisk var ved at blive udviklet, baseret på nogle visionære men temmelig radikale ideer fra
Sture Roos, som også optræder senere i dette værk. Historien om Access-M, senere omdøbt
Access 910, rummer i sig selv mange interessante kapitler, men det fører for vidt at komme
ind på i detaljer her.

5.1 ”Nej Tak”

Dog skal nævnes én ganske interessant begivenhed, som fandt sted i vinteren 1998. På
det tidspunkt var man blevet klar over at projektet med at udvikle en Access 910 til også
at dække markedet for fleksible access, med dets krav til mange forskellige interfaces og
protokoller, såsom V5, var svær at gennemføre samtidig med udviklingen af AXE-udgaven
af systemet. Derfor blev Diax spurgt om man, med kompetencen fra Diamux, ville påtage
sig opgaven at udvikle Access 910 til at blive et konkurrencedygtigt, fleksibelt V5-access
system. Det blev diskuteret særdeles intenst i ledelsen, som på dette tidspunkt bestod af
Jørgen Yde Jensen, Per Lund, Holger Prip, Jesper Kinch Andersen, forfatteren, Jan Hansen,
Tom Simonsen, om man skulle sige ja til denne udfordring. Argumentet for var jo, at denne
opgave ville sikre arbejde til Diax i flere år frem. Der var dog flere ting som talte imod –
blandt andet mente Diax ikke at tidsplanen, som var givet, var realistisk; man mente ikke
at Access 910 platformen, som var givet, var egent til opgaven; man mente kort sagt ikke
at projektet kunne føres til mål og blive en succes for Diax. Ledelsen på Diax gjorde derfor
det, som på dette tid var ganske uhørt i Ericsson – man sagde pænt ”nej tak” til en assign-
ment som kunne have beløbet sig til en halv milliard svenske kroner over en årrække.
Dette svar gav anledning til en del opmærksomhed i Ericsson. Man havde svært ved at for-
stå at disse danskere således satte deres virksomhed på spil for nogle princippers skyld. Én
af dem der undredes, var Gunnar Eriksson, som da var chef for Ericsson Technology. Gun-
nar ville gerne vide hvad der lå bag en så mærkværdig beslutning, og besøgte Diax. Ved den
lejlighed fik ledelsen lejlighed til dels at beskrive virksomhedens kompetencer og resultater,
dels at forklare hvorfor man ikke troede at Access 910 projektet, som det var sat op, ville
kunne lykkes. Efterhånden blev Gunnar Eriksson en af Diax’ gode kontakter i det øvrige
Ericsson, og trådte ind i virksomhedens bestyrelse (det var først senere at Diax og LMD
blev lagt sammen til ét selskab; indtil da havde Diax sin egen bestyrelse). Gunnar Eriksson
skulle senere blive en stor hjælp når det gjaldt at finde ny områder for Diax at arbejde med.

34