Page 84 - Bogen_indhold
P. 84

14  PDM


           PDM skal have sit eget kapitel, da det på mange måder er udtryk for den indstilling til
           tingene som herskede på Diax. Man så at der var et behov, men der fandtes ikke rigtig
           noget at købe, som kunne dække det. Altså gik man selv i gang – og det blev efterhånden en
           integreret del af firmaets måde at arbejde på, selvom kun få forstod formålet i begyndelsen
           og der var megen skepsis undervejs!

           PDM (Product Data Management) blev udviklet af Per Lund og Henrik Dyrholm fra begyn-
           delsen af 90’erne med det formål at holde styr på dokumenter og produktdata. Så vidt Per
           husker blev det sat i drift omkring 94, og det blev stadigt udvidet til at rumme flere og flere
           typer information, og brugtes igennem mange år af alle i huset. Systemet var jo opbygget
           med en relationsdatabase som platform, så Henrik Dyrholm sikrede sig, når han under-
           viste brugerne, at de nu også havde et godt kendskab til objekter, attributter og relationer.
           (En festlig version af et PDM kursus blev leveret af Erik Plesner under revyen ved 25 års
           jubilæet).


           Efter nogle års brug var PDM et ganske omfattende system. Det håndterede samtlige virk-
           somhedens dokumenter, det indeholdt alle aktiviteter/projekter inklusive rapporter til disse,
           alle medarbejderne samt deres relevante data var registreret som objekter… Alt kunne
           findes i PDM.

           Kvalitetssystemet for Diax specificerede jo hvilke typer dokumenter som skulle udfærdi-
           ges i udviklingsprojekter osv., og PDM tillod derfor kun at oprette disse. Til gengæld fik
           brugeren så automatisk oprettet dokumentet med den vedtagne skabelon, lige til at skrive
           videre på.

           Gennem det meste af systemets levetid var det i øvrigt almindeligt blandt folk på DIAX at
           forholde sig med en vis ironisk distance til PDM. Man underholdt hinanden med anekdoter
           om forsvundne objekter og relationer. Det var faktisk først da systemet begyndte at blive
           erstattet af andre, at brugerne begyndte at sætte virkelig pris på PDM (det fænomen kunne
           man sikkert filosofere længe over, men det må blive ved anden lejlighed). På det tidspunkt
           var det også blevet ganske stabilt og blevet en naturlig del af de fleste arbejdsgange på
           Diax.


           Omkring 2003-2004 begyndte nogle af PDMs funktioner at blive overtaget af Ericssons
           standard systemer.

           CDM er standardsystemet for styring af dokumentation, og det blev - lige så langsomt - ind-
           ført fra omkring 2003. Så vidt forfatteren husker, var Mobile@Home afdelingen pionerer


                                                                             83
   79   80   81   82   83   84   85   86   87   88   89