Page 32 - Bogen_indhold
P. 32
udviklingskontrakten med Ericsson, og betalte en passende kompensation. Airline blev
derefter forsøgt solgt til en lille, nystartet amerikansk operatør ved navn Teligent. Der var
en lang periode med tekniske og kommercielle forhandlinger med Teligent, som til sidst
besluttede sig for at købe et system fra Nortel. Airline projektet, som da faktisk var ganske
langt udviklet, blev da lagt på hylden.
Bosch Telecom blev senere en del af del af Marconi som derefter blev købt af Ericsson. Ad
denne vej kom Bosch produkterne ind i Ericsson. Management systemet NSÜ kom, under
navnet Service-On Access, til at styre EDA 1200 i Tyskland og Mexico.
4.4.2 RAS 1000
RAS 1000 (Radio Access System til 1000 abonnenter) var udtænkt af Ericsson Radio Ac-
cess, som udviklede NMT generationen af mobile systemer. Det blev kaldt Fixed Mobile
Telephony – fast telefoni via mobilradio teknik. Til systemet hørte en NMT basestation,
abonnentterminaler med NMT radio og telefoninterface, samt en Diamux med digitalt eller
analogt (STOP) interface. STOP interfacet er et ”omvendt” POTS interface – deraf navnet,
POTS stavet bagfra. Det muliggjorde at systemet kunne indkobles på eksisterende analoge
centraler. Man skal huske, at selv efter at V5 protokollerne blev standardiseret, var det ikke
almindeligt at der var digitale grænsesnit tilgængelige på centralerne – leverandørerne var
jo ikke interesserede i at andre end de selv skulle sælge POTS liniekort!
4.4.3 DRA 1900
DRA 1900 var baseret på et 1900 MHz DECT radiosystem, terminaler med almindeligt tel-
efoninterface og en Diamux 500 med såkaldte ”STOP” interfaces. Det skulle, ligesom RAS
100 bruges til at installere POTS hvor der ikke i forvejen var kobberkabler i jorden.
4.4.4 BeeWIP
Dette projekt var en slags videreførelse af det kuldsejlede Airline-projekt, men baseret på en
anden radioteknologi (Seabreeze), og med fokus på at tilbyde IP access og større båndbred-
de til abonnenterne. Også her blev projektet standset, da det ikke lykkedes for kunden at få
adgang til nødvendige radiofrekvenser.
BeeWIP er skelsættende derved, at det var den første løsning som baserede sig på IP teknik,
og vore erfaringer herfra var, selvom de var begrænsede, et af argumenterne for at netop vi
fik opgaven med at udvikle det system vi i dag kender som EDA 1200.
31