Page 9 - Bogen_indhold

1. Før starten

Når dette skrives i 2010 er det svært at huske tilbage helt til 70’erne da ideen om at lave
telefoncentraler i Struer tog form. Lad mig hjælpe hukommelsen på vej med et par stikord:
De fleste telefoner var sorte, de var lavet af bakelit og betjentes med drejeskive, de inde-
holdt absolut ingen software og virkede derfor hver eneste gang. Der var godt nok også ved
at komme moderne trykknaptelefoner som kunne fås i orange og olivengrøn og brunt. Der
fandtes stadig biler med navne som Simca, Austin, Hillman, NSU og Sunbeam. Telefon-
selskaber verden over var drevet som monopoler med eneret på at levere telefoni til kunder
i bestemte lande eller områder uden nogen som helst konkurrence. I Danmark var det
Jysk Telefon, Tele Sønderjylland, Fyns Telefon og Københavns Telefon Aktieselskab. Det
kunne lade sig gøre at overføre data med et par hundrede bit per sekund, eller man kunne
bruge Telex. Telegrafi var stadig en anvendt kommunikationsform til skibe. Mobiltelefoni
var noget der kun fandtes i James Bond film. Internet eksisterede ikke. Pc’en eller Mac’en
fandtes ikke; man måtte købe en Texas eller HP lommeregner eller et ur med røde LED tal
hvis man var en nørd. De fleste unge mennesker havde en spolebåndoptager som de brugte
til at optage musik fra Danmarks Radio Program 3, Top Tyve med Jørgen Mylius, eller Pop
Før og Pop Nu med Hans Otto Bisgaard.

Bang og Olufsen havde både farve og sort-hvid TV på programmet og man var stolte af
fire-kanals stereo teknologien Ambiofoni.

Al udvikling af telekommunikation var baseret på rekommandationer af CCITT, Comité
Consultatif International Téléphonique et Télégraphique, som var en speciel afdeling af FN.
Men alle telefonselskaber med respekt for sig selv udviklede deres egne særdeles detalje-
rede specifikationer, som leverandørerne måtte overholde til punkt og prikke for at levere
systemer til dem. Til gengæld kunne de udvalgte leverandører tage sig ganske klækkeligt
betalt, for telefonselskaberne kunne jo ikke købe de helt samme systemerne andre steder.
Et udmærket arrangement, syntes mange.

Det var ligesådan i Danmark. Jysk Telefon og de andre selskaber havde store udvikling-
safdelinger som skrev specifikationer for udstyr, udviklede egne løsninger og gennemførte
test og afprøvninger. De danske telefonselskaber – dengang hed de endnu ikke operatører
– var dybt engageret i digitaliseringen af hele telefonnettet. I 1980 havde JT, TS og FT
skrevet kontrakt med Ericsson om leveringer af det banebrydende ny AXE telefonsystem
bestående af en digital styrecentral og udbrudte abonnenttrin. Kaj Juul-Pedersen fra LM
Ericsson Danmark, som vi skal møde senere i bogen, var stolt over at være én af de første i
Ericsson til at have solgt et AXE system. Dette var også et tegn på at vi i Danmark var gan-
ske langt fremme med at digitalisere telefonnettet, og det var jo det der ledte til DIKONs
tilblivelse.

8