Page 53 - Bogen_indhold
P. 53

”blade” betyder indstikskort på amerikansk. Det at anvende dele af IS i det ny ”EDA Blade”
           system var i øvrigt også genstand for heftig diskussion. Fra centralt hold i Ericsson ønskede
           man at mange systemer skulle anvende denne teknologi for at skaffe volumen og dermed
           få kosten ned, mens folk på Diax ikke mente at IS var egnet til det ny access produkt man
           skulle bygge.

           EDA 3.0, som blev releaset i december 2005, var kun i begrænset omfang baseret på IS, og
           blev installeret hos Tele2 i Sverige og hos IINet i Australien.

           Projektet var budgetteret til 200 millioner SEK, og Diax fik lov til at ansætte fyrre personer
           til at arbejde med EDA Blade. En del af baggrunden for aftalen om at øge arbejdsstyrken
           på Diax var, at Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked; i forhold til mange lande er det let
           både at øge og reducere mængden af ansatte.

           I mellemtiden havde Ericsson købt resterne af Marconi, primært fordi disse havde gode
           produkter indenfor mikrobølge- og optisk transmission. Men, Marconi havde også bred-
           båndsaccess. Gennem sidste halvdel af 2005 var alle indenfor access i Ericsson optaget af
           en diskussion af hvordan man kunne udnytte Marconis løsninger bedst. Marconi markeds-
           førte naturligvis firmaets produkter og kompetencer aggressivt, og i begyndelsen af 2006
           blev det besluttet at EDA Blade projektet skulle stoppes; produktet skulle trækkes tilbage
           fra markedet, og et nyt skulle udvikles baseret på Marconis platform, som dog lige skulle
           bygges om fra ATM til IP. Man kan forestille sig de reaktioner der kom på denne beslutning
           i Struer! Diax skulle i fremtiden koncentrere sig om de vanlige EDA løsninger til installa-
           tion langt ude i nettet, og man indså i Struer at det nok var den del af porteføljen som havde
           de bedste chancer i markedet. Trenden var, og er jo stadigvæk, at operatørerne efterspørger
           større båndbredde, og alt andet lige medfører dette at udstyret rykker tættere og tættere på
           abonnenterne – hvilket passer perfekt med EDA konceptet.

           Når virksomheder køber hinanden, sker det til dels for at opnå synergi-fordele. Det betyder
           i praksis at man skiller sig af med en del medarbejdere… Ovenpå chokket med EDA Blade
           fik Diax så i maj 2006 endnu en ubehagelig overraskelse: Det blev meddelt til at Diax
           skulle skille sig af med halvtreds medarbejdere. Håkan Olsson og chefgruppen magtede
           ikke at ændre ved antallet, men fik relativt frie hænder til at implementere beslutningen
           på den mindst belastende måde. På et medarbejdermøde i kantinen kunne Sivert Berg-
           man, chef for hele DU Broadband så fortælle medarbejderne om beslutningen. Dette var
           en særdeles bitter pille at sluge for alle på Diax. Man havde arbejdet hårdt og effektivt på
           at gøre EDA til en succes og bringe Ericsson tilbage i kampen på bredbåndmarkedet, og
           så måtte man opleve at et indkøbt produkt, som man i Struer vurderede til at være teknolo-
           gisk bagud, sænkede flagskibet, EDA Blade, men ikke nok med det – mange af de ansatte
           mistede derfor deres job.


           52
   48   49   50   51   52   53   54   55   56   57   58